Forskningsfrihed debatteres livligt i disse dage. Den 28. maj 2021 vedtog et bredt flertal i Folketinget en erklæring, som understreger, at universiteternes ledelser skal sikre, at forskere ikke er overdrevent aktivistiske, og at politik ikke må forklædes som videnskab.
Erklæringen fra flertallet i Folketinget kom i kølvandet på længere tids debat, igangsat af folketingspolitikerne Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl (LA). I de seneste måneder har de anklaget forskningsmiljøer, navnligt inden for humaniora, for at bedrive pseudovidenskab og politisk aktivisme. Erklæringen har rettet et fornyet fokus på forskningsfriheden i Danmark. »Erklæringen kan føre til selvcensur og at forskere holder op med at dele deres viden i offentligheden. Folketingets position kan blive brugt til at legitimere yderligere angreb og begrænsninger på den akademiske frihed. Det kan resultere i, at flere forskere – særligt dem i udskældte positioner – trækker sig fra den offentlige debat, hvilket leder til selvcensur.« Sådan advarer en gruppe forskere i et åbent brev til Folketinget. De mener, at Folketingets erklæring kan afskrække forskere fra at undersøge bestemte områder, som har særlig politisk bevågenhed.
Forskningsfrihed hænger grundlæggende sammen med værdier om oplyst demokrati og frihed. Det er idéen om en pluralistisk og åben kultur, med både personlig og kollektiv frihed. En kultur hvor alle har adgang til oplysning og viden, og hvor alt, fra religiøse dogmer til politiske doktriner, må diskuteres. Det er friheden til at undersøge det gældende. Derfor er der en helt basal kobling mellem forskning og frihedsbegrebet.
Der er generel enighed om, at der bør være armslængde mellem politikerne og forskningen. Politikerne bevilger på vegne af skatteyderne midler til driften af videnskabelige aktiviteter og definerer de generelle spilleregler i universitetsloven, mens universiteterne og deres forskere tager sig af prioriteringen af midlernes anvendelse. Det er denne aftale, der sikrer forskningsfriheden: en af grundpillerne i et oplyst demokrati.
Astrofysiker og professor på Niels Bohr Instituttet Anja C. Andersen er én af 3241, der har skrevet under på det åbne brev. »Erklæringen fra Folketinget er i den grad en mistillidserklæring til universiteterne. Jeg synes virkelig, det er skræmmende, at så stort et flertal i Folketinget er hoppet med på denne her vogn,« siger Anja C. Andersen til videnskab.dk. »Når så mange folketingspolitikere kan tilslutte sig sådan en erklæring, får det mig til at tænke, at de slet ikke har forstået, hvordan forskning foregår,« siger Anja C. Andersen.
