The Human Race

Financing Pitch Deck for a Feature Length Documentary Film about How a DNA Revolution is Unlocking the Secrets of the Brain

Danmark er et forskerland. Vi  har mange forskere, og vi bruger en stor andel af vores BNP på forskning og udvikling. Det er der en god grund til. Vi har — som alle andre moderne samfund — brug for ny viden til gavn for generel erkendelse, økonomisk fremgang, bedre organisering af samfundet, bedre sundhed etc. Corona- og klimakrisen har igen mindet os om, at vi er afhængige af, at der fremstilles pålidelig og sikker viden, og at denne viden skal være til rådighed for alle borgere. Vores samfund er afhængig af, at vi har en kvalificeret og troværdig viden at holde os til. Forskernes udsagn og resultater skal kunne kontrolleres og konfronteres sagligt. Hvis forskere f.eks. er betalt for at sige noget bestemt eller har fået restriktioner på, hvad de må sige, forsvinder troværdigheden. Men hvad sker der egentlig, når troværdigheden forsvinder? Og hvordan ser det ud med forskningsfriheden i dag? Kan der opstå omstændigheder, hvor armslængdeprincippet i et vist omfang kan fraviges? Og hvad er konsekvenserne af en øget indskrænkning af forskningsfriheden?

Dette er nogle af de spørgsmål, vi vil søge svar på i en ny dokumentarfilm (+50 min) til DR, der undersøger forskningsfrihedens status i dag og giver et indblik i den seneste tids fornyede debat om forskningsfriheden. 

Baggrund og aktualitet

Forskningsfrihed debatteres livligt i disse dage. Den 28. maj 2021 vedtog et bredt flertal i Folketinget en erklæring, som understreger, at universiteternes ledelser skal sikre, at forskere ikke er overdrevent aktivistiske, og at politik ikke må forklædes som videnskab.

Erklæringen fra flertallet i Folketinget kom i kølvandet på længere tids debat, igangsat af folketingspolitikerne Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl (LA). I de seneste måneder har de anklaget forskningsmiljøer, navnligt inden for humaniora, for at bedrive pseudovidenskab og politisk aktivisme. Erklæringen har rettet et fornyet fokus på forskningsfriheden i Danmark. »Erklæringen kan føre til selvcensur og at forskere holder op med at dele deres viden i offentligheden. Folketingets position kan blive brugt til at legitimere yderligere angreb og begrænsninger på den akademiske frihed. Det kan resultere i, at flere forskere – særligt dem i udskældte positioner – trækker sig fra den offentlige debat, hvilket leder til selvcensur.« Sådan advarer en gruppe forskere i et åbent brev til Folketinget. De mener, at Folketingets erklæring kan afskrække forskere fra at undersøge bestemte områder, som har særlig politisk bevågenhed.

Forskningsfrihed hænger grundlæggende sammen med værdier om oplyst demokrati og frihed. Det er idéen om en pluralistisk og åben kultur, med både personlig og kollektiv frihed. En kultur hvor alle har adgang til oplysning og viden, og hvor alt, fra religiøse dogmer til politiske doktriner, må diskuteres. Det er friheden til at undersøge det gældende. Derfor er der en helt basal kobling mellem forskning og frihedsbegrebet.

Der er generel enighed om, at der bør være armslængde mellem politikerne og forskningen. Politikerne bevilger på vegne af skatteyderne midler til driften af videnskabelige aktiviteter og definerer de generelle spilleregler i universitetsloven, mens universiteterne og deres forskere tager sig af prioriteringen af midlernes anvendelse. Det er denne aftale, der sikrer forskningsfriheden: en af grundpillerne i et oplyst demokrati.

Astrofysiker og professor på Niels Bohr Instituttet Anja C. Andersen er én af 3241, der har skrevet under på det åbne brev. »Erklæringen fra Folketinget er i den grad en mistillidserklæring til universiteterne. Jeg synes virkelig, det er skræmmende, at så stort et flertal i Folketinget er hoppet med på denne her vogn,« siger Anja C. Andersen til videnskab.dk. »Når så mange folketingspolitikere kan tilslutte sig sådan en erklæring, får det mig til at tænke, at de slet ikke har forstået, hvordan forskning foregår,« siger Anja C. Andersen.

Projektbeskrivelse

‘Frygt eller frihed i forskerlandet’ er en dokumentarfilm (+50 min), der undersøger forskningsfrihedens status i dag og giver et indblik i den seneste tids fornyede debat om fri forskning. Filmens primære målsætning er at tage temperaturen på, hvordan det står til med forskningsfriheden anno 2021. 

Dette vil vi bl.a. gøre ved at give en stemme til parterne i debatten. Filmen giver politikere mulighed for f.eks. at sætte ord på, hvornår der kan opstå omstændigheder, hvor de mener, at armslængdeprincippet i et vist omfang kan fraviges. Filmen giver samtidig forskere mulighed for at udtrykke betydningen af forskningsfriheden, og hvordan den knytter sig fundamentalt til den måde, de arbejder på. Filmen løfter samtidig sløret for konkrete personlige historier fra forskere, der har følt, at det blev underlagt en censur, der satte grænser for deres videnskabelige arbejde.

Samtidig bruger filmen den aktuelle sag som løftestang til 

  • at beskrive de historiske og samfundsprincipielle aspekter af forskningsfriheden
  • at give den brede danske offentlighed en mulighed for at forstå, hvad den konkrete sag drejer sig om og hvilke principielle spørgsmål, sagen rejser
  • at undersøge betydningen af, at en større andel af forskningen finansieres eksternt, og hvilken betydning det kan have for forskningsfriheden
  • at undersøge hvordan kulturelle strømninger kan afskrække forskere fra at undersøge bestemte områder
  • at undersøge hvordan en øget topstyring på universiteterne presser forskernes frihed
  • at formidle betydningen af god grundforskning

Den personlige historie

Filmen skal kunne sætte spor i folk og bidrage til en øget forståelse af betydningen af forskningsfriheden. For at skabe relevans og autenticitet vil filmen kredse om personlige historier, hvor forskere har følt, at deres forskningsfrihed er blevet stækket. Hvilken betydning har det haft for dem personligt og for deres forskning? Nye kulturpolitiske strømninger har f.eks. stemplet professor Ole Wævers teorier som ‘racistiske’. Men kan teorier være racistiske? Og hvad betyder det for forskerne og for forskningsfriheden generelt, hvis en teori bliver stemplet som racistisk? Da sagen rullede sidste år udtalte Ole Wæver til Uniavisen: »Jeg har aldrig haft det så dårligt med mit job, med min karriere og med mit liv som akademiker. Jeg har virkelig aldrig følt mig så fremmedgjort. Hvad fanden laver jeg her? Hvorfor har jeg brugt mit liv på det her?«
Professor Eske Willerslev oplever et øget pres fra den modsatte politiske fløj. I efteråret 2020 modtog han således dødstrusler som reaktion på en artikel i Nature, der slog fast, at vikingerne ikke udelukkende var blonde og genetisk rene nordboer. 

Medvirkende

Eske Willerslev

Eske Willerslev (Bekræftet)
Professor, Biologi og DNA-forskning

Anja-C.-Andersen

Anja C. Andersen (Bekræftet)
Professor, Astrofysik og planetforskning

Ane_Halsboe

Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Uddannelses- og forskningsminister

Heine_Andersen

Heine Andersen (Bekræftet)
Professor emeritus, Sociologi og videnskabsteori

Ole-Wæver

Ole Wæver
Professor, International politik

Anders-Overgaard

Anders Overgaard Bjarklev
Rektor, DTU, Formand for Rektorkollegier

Bertel-Haarder

Bertel Haarder (V)
MF og forh. Undervisnings- og forskningsminister

Frederik-Stjernfeldt

Frederik Stjernfelt
Professor og forfatter, Videnskabsteori og idéhistorie

Produktionsplan

Timeline

06/01/2021

Forproduktion

Forproduktionen omfatter research, idé, manuskript, drejebog, budgettering, casting samt locationscouting.

24/08/2021

Produktion

Produktionen betegner selve optagelserne af interviews m.m.

01/12/2021

Post-produktion

Herunder klipningen, musik, lyd, grading, encoding m.m.  

31/01/2022

TV-premiere

Filmen bliver vist februar-marts 2022 på TV (DR eller DR2)

Visuelt materiale

Troværdighed, identifikation og fortællekraft er centrale målsætning i forbindelse med vores valg af kommunikationsgreb, stil og stemning. Det er afgørende, at seerne kan ‘mærke’, den der taler og føler, at der bliver talt direkte til dem. Målgruppen skal føle, at der på den ene side ikke bliver talt ned til dem, men at de på den anden side ikke føler, at emnet er kompliceret og utilgængeligt og ikke vedrører dem. Det er derfor en afgørende, at filmene har styrken til at vække interesse om emnet. Herunder en række relevante visuelle referencer.

A Change in Fashion (2020)
Produceret af Move Copenhagen

Making The World More Colorful (2021)
Produceret af Move Copenhagen

Voices of Europe (2019)
Produceret af Move Copenhagen

Filmhold

Detaljer

Bud på dansk titel: Frygt eller frihed i forskerlandet
Bud på engelsk titel: Fear or Freedom in the Land of Academia
Beskrivelse: En film om forskningfriheden i Danmark
Længde: +50 min.
Samlede produktionsomkostninger: DKK 995.000
Lanceringsdato: Marts 2022
Land: Danmark
Sprog: Engelsk

Produktionsselskab: Move Copenhagen
Udstyr: Maan Rental