At være menneske fører en del overvejelser med sig. Hvad vil det i grunden sige at være et menneske?
Vi bliver født som mennesker. Og med tiden får vi oparbejdet en vis form for erfaring med det at være et menneske. Det gælder for alle. Men det betyder ikke, at vi er enige om, hvad et menneske er og bør være.
Vi har hele vores liv til at spore os ind på, hvilke væsenstræk, der definerer mennesket. Hvilke potentialer har mennesket? Og hvordan lader de sig realisere?
Vores forestilling om, hvad der kendetegner mennesket er vigtigt af mange grunde. Mest af alt fordi vi lever vores liv ud fra vores forestilling om, hvad mennesket egentlig er og bør være. På den måde tillægger vi vores liv en mening. Vi spørger os selv, hvad menneskets sande natur er. Hvordan ser et rigtigt menneske ud? Hvordan bør vi behandle hinanden? Og lever jeg op til dette forbillede?
Heldigvis står vi ikke alene med disse spørgsmål. Vi hjælper hinanden med at besvare dem.
Eller rettere: Vi fører en kamp om at ovebevise hinanden om, at vores svar er de rigtige og eneste svar, der findes.
Vi prøver hele tiden at overbevise hinanden om, at vores opfattelse af, hvad et menneske er, er den rigtige. Vi gør det, når vi taler med hinanden. På de sociale medier. I litteraturen. Vi prøver at påvirke hinanden til at tænke om sig selv og andre på en bestemt måde.
Det er denne kamp denne film handler om.
Filmen er en rejse i forskellige (aktive) menneskesyn og er en undersøgelse af, hvilke menneskesyn, der præger Danmark i dag. Vi vil særligt fokusere på, hvordan menneskelighed (der kendetegner Homo Humanitatis) bliver presset af andre opfattelser af mennesket, der trives i præstationssamfundet/konkurrencestaten. Er der i det hele taget plads til at være menneske i det moderne samfund? Og hvad er konsekvensen af, at en menneskeopfattelse (som f.eks. Homo Economicus) generaliseres og får gyldighed inden for alle menneskelige felter? Er der sammenhæng mellem menneskets væsenstræk og det samfund, vi har indrettet eller er der behov for at revurdere samfundet for at kunne give plads til ‘det menneskelige’? Det er kun ganske få spørgsmål, vi meget gerne vil stille dig i filmen.
Da FN i 2015 vedtog de 17 Verdensmål, afgav Danmark et løfte om ikke at lade nogen i stikken. Det løfte kommer til udtryk i princippet ”Leave No One Behind”, der gælder på tværs af alle 17 Verdensmål og 169 delmål.
Med Verdensmålene skal udviklingen omfatte alle, herunder mennesker med handicap, der udgør langt den største af marginaliserede befolkningsgrupper. Den FN-vedtagne resolution, som indeholder Verdensmålene, understreger at dette skal sikres gennem at nå dem, der er ladt mest tilbage, først.
Løftet om at ingen må lades i stikken stiller krav til alle lande, der har stillet sig under Verdensmålenes faner. Det kommer med en pris og stiller krav til de samfund, der skal løfte opgaven. Det har bl.a. helt afgørende betydning om det dominerende menneskesyn i samfundet er foreneligt med princippet. Hvad tænker vi om de mennesker, der ikke skal efterlades på perronen? Hvilket menneskesyn er dominerende i det danske samfund?
Og hvilket menneskesyn og mindset er nødvendigt for at indfri løftet om ’Leave No One Behind’. Er der behov for en forandringsproces/en udvikling af menneskesynet for at kunne indfri løftet om ’Leave No One Behind’.
Dette er nogle af de spørgsmål, vi vil søge svar på i en ny dokumentarfilm (+50 min) til lancering på DR i 2022.
