Kampen om mennesket: En debatfilm, der løfter sløret for et intenst opgør, vi alle er en del af. Det er en kamp om retten til at definere, hvad mennesket i virkeligheden er og bør være. Og med retten til at definere, hvad et menneske er — vores menneskesyn — følger den største magt, man kan forestille sig.

Filmen handler om vores forestillinger og idealer om mennesket, og hvordan vi forsvarer vores menneskesyn i en intens kamp, rækkende fra samfundets store scener til det enkelte menneskes bevidsthed. Filmen er samtidig en personlig historie om, hvordan du kan stå i en situation, hvor du bliver nødt til at tage det menneskesyn, du bekender dig til, op til fornyet overvejelse.

Titel: Kampen om mennesket
Engelsk titel: Being Human
Beskrivelse: En debatfilm om menneskesyn
Instrueret og skrevet af Simon Lec
Produceret af Jacob Levin Krogh
Fotograf: Benjamin Kirk, DFF
Varighed: 80+ min.
Lancering: Marts 2023 (CPH:DOX)
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Undertekster: Dansk, engelsk
Impact Partner: Bevica Fonden
Produceret af Move Copenhagen
Støttet af Bevica Fonden

At være menneske fører en del overvejelser med sig. Hvad vil det i grunden sige at være et menneske? Vi bliver født som mennesker. Og med tiden får vi oparbejdet en vis form for erfaring med det at være et menneske. Det gælder for alle. Men det betyder ikke, at vi er enige om, hvad et menneske er og bør være. Vi har hele vores liv til at spore os ind på, hvilke væsenstræk, der definerer mennesket. Hvilke potentialer har mennesket, og hvordan lader de sig realisere. Men vi bliver aldrig helt kloge på emnet. Med alderen kan vores menneskesyn ovenikøbet ændre sig; når vores kroppe og funktionsevner forandrer sig, og vores holdninger og prioriteringer ændrer sig. Vores forestilling om, hvad der kendetegner mennesket er vigtigt af mange grunde. Mest af alt fordi vi lever vores liv ud fra vores forestilling om, hvad mennesket egentlig er og bør være. På den måde tillægger vi vores liv en mening. Vi spørger os selv, hvad menneskets sande natur er. Hvordan ser et rigtigt menneske ud? Hvordan bør vi behandle hinanden? Og lever jeg op til dette forbillede? Heldigvis står vi ikke alene med disse spørgsmål. Vi hjælper hinanden med at besvare dem. Eller rettere: Vi fører en kamp om at overbevise hinanden om, at vores svar er de rigtige og eneste svar, der findes. Vi prøver hele tiden at overbevise hinanden om, at vores opfattelse af, hvad et menneske er, er den rigtige. Vi gør det, når vi taler med hinanden. På de sociale medier. I litteraturen. Vi prøver at påvirke hinanden til at tænke om sig selv og andre på en bestemt måde. Det er denne kamp, filmen handler om.

Hvad er et menneske? Hvad er menneskets natur? Hvordan kan mennesket med den natur forholde sig til andre mennesker? Vi fortolker og forsøger at forstå os selv og andre hele tiden. Hvorfor har jeg — og mit liv — værdi? Er det fordi min familie elsker mig? Fordi de har brug for mig? Eller er det, fordi jeg i kraft af mit arbejde, bidrager til samfundets økonomiske velstand? Eller har det værdi i sig selv? Af den simple årsag, at jeg — som alle andre — er et menneske? Svarene på disse spørgsmål er helt grundlæggende for, hvordan vi omgås og behandler hinanden. Hvordan vi tænker på og om os selv. Og hvordan vi tænker på og om andre. Spørgsmålene har betydning for den politik, der bliver ført, hvordan vi indretter vores samfund, og hvordan forskellige samfundsgrupper og minoriteter bliver betragtet og dermed inkluderet eller ekskluderet. I svarene på disse spørgsmål ligger beskrivelsen af vores menneskesyn. Menneskesynet er på sin vis det centrale omdrejningspunkt for vores kultur. Derfor er menneskesynet en prisme, der kan afsløre mange ting om samfundet og vores kultur, når vi ser igennem den.

Menneskesynet er aldrig statisk, men er et produkt af løbende diskussion, kamp eller forhandling. Og der foregår hele tiden en kamp om, hvilket menneskesyn, vi bør være enige om. Det er en kamp om at påvirke mennesker til at tænke om sig selv og sine medmennesker på en bestemt måde. Det ser vi hver dag. Der kæmpes i avisspalterne, på tv og på de sociale medier. Kampen foregår på talerstolen i Folketingssalen og i små lukkede grupper på Facebook. Kampen udspiller sig som ideologi, politik og videnskab og har dramatiske konsekvenser for samfundets indretning og for det enkelte menneskes liv og selvforståelse. Det kan derfor hævdes, at det er den vigtigste kamp af alle. Vi bliver aldrig enige om, hvad et menneske egentlig er. Sådan er det. Men jeg tænker, at vi måske kan få en mere frugtbar diskussion om, hvordan vi skal behandle hinanden, og hvordan vi skal indrette vores samfund, hvis vi indser og erkender, at vi alle kæmper kampen om mennesket.

Gennem personlige beretninger tegner filmen et billede af, hvordan kampen om retten til at definere, hvad mennesket i virkeligheden er og bør være påvirker os på et helt konkret og personligt plan.

De personlige historier har det tilfælles, at de giver stemme til mennesker, der (som alle andre, men i højere udstrækning) på egen krop har oplevet, hvad vores fælles idealer for, hvad et menneske er eller bør være, har af menneskelige konsekvenser.

Alberte Clement Meldal: Samfundets forestilling om, hvordan et menneske ser ud eller bør se ud, har store konsekvenser for mennesket. Alberte Clement Meldal ved om nogen, hvilke konsekvenser det kan have. Hun var kun 15 år gammel, da hun blev kåret som ‘ALT for damernes Supermodel’ i 1992. Titlen gav hende adgangsbilletten til Eileen Fords modelkonkurrence ‘Supermodel of the World’, hvor hun vandt en femteplads og tog første skridt i retning af det, der skulle blive en lang karriere som model.

Indtil hun fyldte 30 år, arbejdede Alberte Clement Meldal som professionel fotomodel. Jobbet krævede, at hun konstant holdt vægten nede, så hun var fanget i ‘et madfængsel’ og udviklede en spiseforstyrrelse. I de år, hvor Alberte arbejdede som model levede hun op til samfundets forestillinger om, hvordan et menneske ideelt set skal se ud. »Jeg har ikke kendt nogen internationale modeller, som ikke har levet i et slankekursregime med katastrofale konsekvenser til følge. For mit eget vedkommende har jeg, foruden det mentale fængsel, formentligt fået knogleskørhed af at spise for lidt.«

Christoffer Zieler: Ord definerer på godt og ondt, hvordan mennesker med dværgvækst bliver anset af andre, og hvordan de opfatter sig selv og deres muligheder og ambitionsniveau. Christoffer er far til David, hvis lidenhed for første gang viste sig under en scanning, en måneds tid før han blev født. Først den ene, så den anden ultralydssygeplejerske kunne ikke få målene på fosteret til at stemme. Stemningen blev trykket. Så hentede man overlægen, som slog fast, at, ja, barnet var usædvanlig kort. Men bagefter beroligede lægen de rædselsslagne kommende forældre: »Det er ikke sådan en cirkusdværg, I får,« sagde hun.

Peter Rosenmeier: Da Peter Rosenmeier blev født med deforme arme og ben, ramte det hans far så hårdt, at han fantaserede om at slå sit nyfødte barn ihjel. Forældrenes chok blev med tiden afløst af en stålsat vilje til at træne Peter og give ham så mange muligheder i livet som muligt. Peter gik til fodbold, sloges med sine storebrødre og fandt ud af, at ved et bordtennisbord kunne han udviske sit handicap og slå selv spillere med almindelige arme og ben. Peter er siden blevet verdensmester og paralympisk mester. Hele hans identitet er bygget op om at være den bedste. En mester, ikke et offer. Men lige rundt om hjørnet venter afslutningen på Peters bordtenniskarriere, og det skræmmer ham. For hvem er han så?

Dokumentarfilmen “Kampen om mennesket” udspringer bl.a. af forskningsprojektet “Mapping the Public Value of the Humanities”, der i 2016 modtog støtte fra VELUX FONDEN med den målsætning at udvikle nye metoder til at kortlægge humanioras værdi i samfundslivet. Det var en viderefølelse af det tidligere kortlægningsprojekt “Humanomics: Mapping the Humanities” (2011-2015), der fremlagde sine resultater i bøgerne Kampen om disciplinerne (2015), Kortlægning af dansk humanistisk forskning (2016), Mapping Frontier Research in the Humanities (2017) og antologien Kampen om mennesket – Forskellige menneskebilleder og deres grænsestrid (2018). Særligt Kampen om mennesket – Forskellige menneskebilleder og deres grænsestrid (2018) redigeret af David Budtz Pedersen, Finn Collin & Frederik Stjernfelt er et forlæg til filmen. Dokumentarfilmen udspringer desuden af filmen “Growing – Mature Human Living” produceret af Move Copenhagen i samarbejde med Det Kongelige Akademi, Bevica Fonden og Fonden Ensomme Gamles Værn: Andelen af ældre vokser i vores befolkning men vores samfund er ikke designet til de mange udfordringer, der uundgåeligt følger med aldring. Dokumentarfilmen “Kampen om mennesket” udspringer desuden af Bevica Fondens 150 års jubilæum i 2022 og fondens engagementet i FN’s Verdensmål og dets overordnede tema “Leave no one behind”.