En dokumentarfilm (80+ min.) til DR om vores idealer for, hvad et menneske bør være, og hvordan vi forsvarer disse idealer i en intens kamp, rækkende fra samfundets store scener til det enkelte menneskes bevidsthed. Filmen er samtidig en personlig historie om, hvordan du pludseligt kan stå i en situation, hvor du bliver nødt til at tage det menneskesyn, du bekender dig til, op til fornyet overvejelse.

Filmen løfter sløret for et intenst opgør, vi alle er en del af. Det er en kamp, vi sjældent er opmærksomme på, men den foregår overalt: I vores bevidsthed, på de sociale medier, samtaler omkring spisebordet, avisspalterne, men den foregår også på det højeste diplomatiske niveau i f.eks. FN. Der er tale om en kamp om retten til at definere, hvad mennesket i virkeligheden er og bør være. Og med retten til at definere, hvad et menneske er — vores menneskesyn — følger den største magt, man kan forestille sig.

At være menneske fører en del overvejelser med sig. Hvad vil det i grunden sige at være et menneske? Vi bliver født som mennesker. Og med tiden får vi oparbejdet en vis form for erfaring med det at være et menneske. Det gælder for alle. Men det betyder ikke, at vi er enige om, hvad et menneske er og bør være.

Vi har hele vores liv til at spore os ind på, hvilke væsenstræk, der definerer mennesket. Hvilke potentialer har mennesket, og hvordan lader de sig realisere. Men vi bliver aldrig helt kloge på emnet. Med alderen kan vores menneskesyn ovenikøbet ændre sig; når vores kroppe og funktionsevner forandrer sig, og vores holdninger og prioriteringer ændrer sig.

Vores forestilling om, hvad der kendetegner mennesket er vigtigt af mange grunde. Mest af alt fordi vi lever vores liv ud fra vores forestilling om, hvad mennesket egentlig er og bør være. På den måde tillægger vi vores liv en mening. Vi spørger os selv, hvad menneskets sande natur er. Hvordan ser et rigtigt menneske ud? Hvordan bør vi behandle hinanden? Og lever jeg op til dette forbillede?

Heldigvis står vi ikke alene med disse spørgsmål. Vi hjælper hinanden med at besvare dem. Eller rettere: Vi fører en kamp om at overbevise hinanden om, at vores svar er de rigtige og eneste svar, der findes. Vi prøver hele tiden at overbevise hinanden om, at vores opfattelse af, hvad et menneske er, er den rigtige. Vi gør det, når vi taler med hinanden. På de sociale medier. I litteraturen. Vi prøver at påvirke hinanden til at tænke om sig selv og andre på en bestemt måde.

Det er denne kamp denne film handler om.

Hvad er et menneske? Hvad er menneskets natur? Hvordan kan mennesket med den natur forholde sig til andre mennesker? Vi fortolker og forsøger at forstå os selv og andre hele tiden. Hvorfor har jeg — og mit liv — værdi? Er det fordi min familie elsker mig? Fordi de har brug for mig? Eller er det, fordi jeg i kraft af mit arbejde, bidrager til samfundets økonomiske velstand? Eller har det værdi i sig selv? Af den simple årsag, at jeg — som alle andre — er et menneske?

Svarene på disse spørgsmål er helt grundlæggende for, hvordan vi omgås og behandler hinanden. Hvordan vi tænker på og om os selv. Og hvordan vi tænker på og om andre. Spørgsmålene har betydning for den politik, der bliver ført, hvordan vi indretter vores samfund, og hvordan forskellige samfundsgrupper og minoriteter bliver betragtet og dermed inkluderet eller ekskluderet. I svarene på disse spørgsmål ligger beskrivelsen af vores menneskesyn. Menneskesynet er på sin vis det centrale omdrejningspunkt for vores kultur. Derfor er menneskesynet en prisme, der kan afsløre mange ting om samfundet og vores kultur, når vi ser igennem den.

Menneskesynet er aldrig statisk, men er et produkt af løbende diskussion, kamp eller forhandling. Og der foregår hele tiden en kamp om, hvilket menneskesyn, vi bør være enige om. Det er en kamp om at påvirke mennesker til at tænke om sig selv og sine medmennesker på en bestemt måde. Det ser vi hver dag. Der kæmpes i avisspalterne, på tv og på de sociale medier. Kampen foregår på talerstolen i Folketingssalen og i små lukkede grupper på Facebook. Kampen udspiller sig som ideologi, politik og videnskab og har dramatiske konsekvenser for samfundets indretning og for det enkelte menneskes liv og selvforståelse. Det kan derfor hævdes, at det er den vigtigste kamp af alle.

Denne film er en rejse i forskellige (aktive) menneskesyn og er en undersøgelse af, hvilket menneskesyn, der præger Danmark i 2022? Vi bliver udfordret til at tage stilling både til vores egne opfattelser og til værdier i samfundet. Det er en film, der tager temperaturen på vores menneskesyn 2022 og åbner for en refleksion over om der er behov for at revurdere vores menneskesyn, så vi sikrer, at ingen lades i stikken i 2030. Sådan som verdensmålene forpligter os til.

‘Kampen om mennesket’ er samtidig en personlig historie om, hvordan dit liv pludseligt kan ændre sig og tvinge dig til at tage det menneskesyn, du bekender dig til op til fornyet overvejelse.

Arbejdstitel: Kampen om mennesket
Beskrivelse: En film om menneskets syn på mennesket
Længde: +80 min.
Lanceringsdato: TBA
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Produktionsselskab: Move Copenhagen
Udstyr: Maan Rental

Troværdighed, identifikation og fortællekraft er centrale målsætning i forbindelse med vores valg af kommunikationsgreb, stil og stemning. Det er afgørende, at seerne kan ‘mærke’, den der taler og føler, at der bliver talt direkte til dem. Målgruppen skal føle, at der på den ene side ikke bliver talt ned til dem, men at de på den anden side ikke føler, at emnet er kompliceret og utilgængeligt og ikke vedrører dem. Det er derfor en afgørende, at filmene har styrken til at vække interesse om emnet. Herunder en række relevante visuelle referencer.

Dokumentarfilmen “Kampen om mennesket” udspringer bl.a. af forskningsprojektet “Mapping the Public Value of the Humanities”, der i 2016 modtog støtte fra VELUX FONDEN med den målsætning at udvikle nye metoder til at kortlægge humanioras værdi i samfundslivet. Det var en viderefølelse af det tidligere kortlægningsprojekt “Humanomics: Mapping the Humanities” (2011-2015), der fremlagde sine resultater i bøgerne Kampen om disciplinerne (2015), Kortlægning af dansk humanistisk forskning (2016), Mapping Frontier Research in the Humanities (2017) og antologien Kampen om mennesket – Forskellige menneskebilleder og deres grænsestrid (2018). Særligt Kampen om mennesket – Forskellige menneskebilleder og deres grænsestrid (2018) redigeret af David Budtz Pedersen, Finn Collin & Frederik Stjernfelt er et forlæg til filmen. Dokumentarfilmen udspringer desuden af filmen “Growing – Mature Human Living” produceret af Move Copenhagen i samarbejde med Det Kongelige Akademi, Bevica Fonden og Fonden Ensomme Gamles Værn: Andelen af ældre vokser i vores befolkning men vores samfund er ikke designet til de mange udfordringer, der uundgåeligt følger med aldring. 150 arkitekt- og designstuderende fra Det Kongelige Akademi udforskede i projektet “Growing – Mature Human Living’, hvordan man designer inkluderende til den ældre befolkningsgruppe i vores samfund. Dokumentarfilmen “Kampen om mennesket” udspringer desuden af Bevica Fondens 150 års jubilæum i 2022 og fondens engagementet i FN’s Verdensmål og dets overordnede tema “Leave no one behind”. Det er en målsætning, at dele af dokumentarfilmen bliver vist i regi af Bevica Fonden i løbet af jubilæumsåret med henblik på at øge fokus på aktive menneskesyn i vores samfund og deres betydning for Danmarks løfte om ikke at lade nogen i stikken sådan som Verdensmålene forpligter os til.